Weekendkolonierne

Vinternyhedsbrev 2020

Vinternyhedsbrev

Vinteren kom forbi Weekendkolonierne, som kunne fejre 1 års fødselsdagen på det nye sted i
Tappernøje.

Vi kunne ikke være gladere for vores lille perle på Sydsjælland. Herudover er der for
alvor gang i vores kolonitilbud, således at der afholdes koloni i alle weekender. Det vil betyde at
nyhedsbrevet, som plejer at beskrive, hvad der var hændt de sidste tre måneder, denne gang vil
beskrive et tema, som vi har arbejdet med på tværs af de to kolonier.
Denne gang vil nyhedsbrevet fokuser på temaet ”kropslig aktivitet”, som har været et emne på
begge kolonier henover vinteren.
Vi har haft virkelig fart over hjul i varierende antal. Vi har haft børn flyvende over ramper på
løbehjul, lavet snedige tricks på skateboards med blinkende hjul eller hoppende på rulleskøjter. Vi
har besøgt skaterhaller på tværs af landet, hvor de har haft forskellige fede elementer at byde.
En anden aktivitet som vi har brugt mange timer på, er svømmehallen. Vi har hoppet fra vipper,
løbet på vandaktivitetsbaner og svømmet flere kilometere. Vores børn er simpelthen så store
vandhunde. I den forbindelse var vi, traditionen tro, på de årlige Lalandiaturer. Det var en stor
fornøjelse, hvor børnene fik badeland til den store guldmedalje. Vi boede i små hytter, hvor det
tætte børnesammenhold fik et ekstra boost.
En anden aktivitet, som vi har brugt på tværs af kolonierne, er skøjteturer. Vores børn har
udfordret sig selv på glidende metalskinner, som har suset henover isen – nogle lette som
snefnug, andre med god støtte til hjælperedskaberne J
Vi er så heldige, at åen løber lige ved kolonien, så vi har besøgt den ofte. Naturen og friheden er to
elementer, som har betydet meget, selv når vinden har suset, og vandet har været isende. Vi har
pakket os ind som sejlevende eskimoer og begivet os på eventyr, hvorefter vi er kommet hjem
med røde kinder og store smil!
Vi glæder os til foråret og ikke mindst til at bruge endnu mere tid med verdens skønneste
koloniunger!