kids and adult sitting at the table outside

Sommerbrev 2019

Sommer 2019 på Weekendkolonierne

Sommer klinger varmt og herligt – hvis bare ordet giver de associationer, så skulle I bare have været med på kolonierne henover sommeren.

Vi har haft det SÅ SKØNT!!!
Vi startede sommeren ud med en tur i legeland i Næstved. Børnene gav den så meget gas! Herefter holdte vi fest i haven med musik og limbo. Der blev nærmest brækket knogler i en den nedadgående krabbelignende dans, hvor de største drenge faktisk vandt! Da vi fik taget hul på juni for alvor, startede cirkussæsonen også. Vi var i Cirkus Baldoni, hvor vi så mystiske tryllekunstnere, sjove klovne og dristige trapezkunstnere. Fantastisk cirkus altså. Men her slutter cirkusfestlighederne ikke! Vi var så heldige at kunne tage en premieretur i Cirkus Summarum også, hvor vi så hr. Skæg rocke på scenen og seje MotorMille kom svævende ned fra taget. Tilbage på matriklen i Tappernøje holdte vi familiefest, hvor alle var invitereret ned og se ejendommen. Vi havde bagt kage, købt lækre juicer og brygget spandevis af kaffe. Der var skøn stemning, og det var fedt at vise vores nye sted frem, som nu danner ramme om kolonierne.

 

 

I sommerferien var vi på sommerkoloni på kolonien. Vi havde fået billetter til Bonbonland, hvor vi måtte prøve ALT. Og det gjorde vi! Svend Svingarm, Riverrafting og Den Skøre Skildpadde fik en masse svingturer og høje grin. Det var bare herligt. Herudover var vi i hele sommeren selvfølgelig også en masse ude at bade. Vi har fundet den skønneste badebro i Præstø, hvor der er en strand inderst og hele 2 repoer til udspring, én i mellemdybt vand og én på det helt dybe. Kun fantasien har sat grænser for de udspring, vi har bevidnet. Vi har op til flere udspringskonger in the making blandt vores kolonibørn. Udover at kaste os selv på hovedet i vandet, har vi også kastet med farverige kugler, vi har nemlig været ude at bowle i Næstved bowlinghal. Keglerne lagde sig fladt ned, og vi noterede os en række ”strikes”. Fede sko, softice og bowlingkugler – alt er godt i den sætning. En anden ting, som har optaget vores timer, har været det blussende bål. Det har nærmest været tændt fra fredag til søndag, og vi har nu så mange dygtige bålbørn, som har styr på alle elementer omkring bålet. En sidste ting, som virkelig skal nævnes for at nå omkring de fleste af de fedeste ting er dungons and dragons! Det bliver spillet med så meget indlevelse og fantasi af vores seje drengegruppe.

Nu er vi klar til efterår, uhygge med Halloween og brune blade til krea – eller bålet