Weekendkolonierne

Vores skønne sommer på weekendkolonierne 2018

Sommerbrev, verdens fedeste sommer er selvfølgelig, når der er koloniweeekend!

Sol og sommer med glade dage og børn – det har været nogle fantastisk skønne måneder på koloni Karlsvognen og Solvognen. Sommeren har budt på badeture fra badebroen hver fredag, hvor vi har set børnene udfører både vilde dapps og bomber, når de sprang i fra broen. Herudover har broen, og vandet dannet ramme for at udforske bunden, hvor vi har fundet fladfisk og krabber. Vi har været ude med fiskegrej, hvor der var mulighed for at linefiske, netfiske og muslingefiske. Generelt er der ikke meget, som stikker en badebrostur i solnedgang og fede badebukser.

En stor del af sommeren er gået i vikingernes fodspor. Vi har lavet vilde vikingevåben i skum, designet smukke dragter og lavet hjelme, som alt sammen blev brugt i århundredes nok sejeste vikingeslag. Her gav børnene den hele armen, så Falster har ikke været den samme efter vores vikingebørn lagde den i ruiner :

Musik skal der også til, så kolonien har i sommerens løb været til koncert med Bro, hvor han underholdte med sine sprøde sange. Hvis man skal have verdens fedeste sommer, er en sej ungdomsmusiker ikke nok, så der var pustet luft i kæmpemæssige hoppeborge, sat strøm til “hammeren”, hvor man stod på oppustelige puder og måtte hoppe for livet, når hammeren kom susende forbi.

Vi har været på sommerhustur i Kramitze, hvor vi boede i skønne sommerhuse med spabade. Her var der masser plads til kongespil i haven og ture til stranden, som vi lå i første parket til. Vi tog busserne på udflugt til Knuthenborg og Gavnø Klatrepark, hvor vi så vilde dyr og udfordrede os selv til at tage den sorte rute – mindst 10 gange.

Lækker mad er et must, når man er på koloni, så sommeren har stået i livretternes tegn. Her har vi fået alt fra Butter Chicken med ris til Spagetthi Bolognese – smagsløgene har dikteret dagsordenen for køkkenet. Flere af børnene har en skjult mesterkok gemt i maven, så de har været en kæmpe hjælp i køkkenet. Nogen har bidraget med at snitte og hakke svære eksotiske grøntsager – andre klarede at slikke kageskålen!
Tak for en skøn sommer.